-

I NOVEMBER MÅNED…

november

…Spiste jeg mange æbleskiver. Rigtig mange. Spiser også en lige nu. Eller fem, måske.

…Knækkede min cykelnøgle i låsen på min cykel. Fuck shit altså! Nævnte godt nok min dårlige cykelkarma i sidste indlæg, men denne gang var det altså endnu værre! Måtte drøne rundt på Michaels racer i over en uge, før jeg fik monteret en ny lås.

…Kunne jeg spottes iført min gode gamle Fjällräven! Den var min tro følgesvend gennem gymnasiet, men er kun blevet brugt af Michael de seneste år. Men førnævnte cykelsituation tvang mig til at vende tilbage til den blå rygsæk. Man kan nemlig ikke køre på racercykel (uden cykelkurv) med skuldertaske eller indkøbsnet. Jeg kan i hvert fald ikke.

…Er det gået op for mig, at jeg hele mit liv har undervurderet syltede rødbeder og rødkål. Haps, haps, haps – mine leverpostejsmadder har aldrig smagt bedre!

…Prøvede jeg desperat at komme i julestemning! Jeg plejer normalt ikke at skulle udsættes for meget mere end et par bjældeklang og duften af brunkager, før følelsen indtræffer, men i år lader den altså vente på sig.

…Blev jeg mere skuffet end nogen sinde før. Sådan føltes det i hvert fald, da Michael og jeg hoppede i vores varmeste vintertøj på en iskold søndag, for at hente fried chicken, hvilket vi havde glædet os til hele dagen. Bare for at finde ud af, at vores kyllingebiks var lukket grundet ombygning, og at det nærmeste alternativ ikke leverede til vores adresse. Øv mand! Så måtte vi jo tage til takke med en buggi burger.

Filed under: -