Latest Posts

LIDT FRA GEMMERNE #3

Jeg har udvidet min lille august-føljeton, og har bevæget mig lige så stille ind i september måned. Den 1. september for at være helt præcis – det var nemlig en dag spækket med nye indtryk af den positive slags. Og som en lille spoiler kan jeg fortælle, at jeg fik den is! Haha!

Hej virkelighed!

Det er blevet torsdag. Den torsdag, jeg hele august har tænkt på som værende langt ude i fremtiden, den torsdag, hvor kalenderen skifter fra sommer til efterår, og den torsdag, hvor jeg skal til det første møde i min a-kasse. Altså en forholdsvis begivenhedsrig dag i forhold til de mange foregående.

Jeg trillede hjemmefra i morges ved godt mod og i strålende humør, fordi solen skinnede og jeg glædede mig lidt til at komme igang med hele det der dagpenge- og jobsøgningsræs. Ikke fordi jeg forestillede mig, at det ville være en synderligt positiv oplevelse, men fordi jeg så frem til at finde ud af, hvordan jeg skulle gribe den kommende tid an, så jeg så hurtigt som muligt kan nyde godt af det, der venter på den anden side. For der venter vel et job af en eller anden art. Ikke?

Det vil tiden vise. Men i hvert fald ankom jeg til det hyggelige hus på Peter Bangs Vej, og blev med det samme positivt overrasket. Der var både kaffe og croissant (!!!) – nok den strategisk bedste måde at møde mig på, hvis man vil gøre et godt førstehåndsindtryk – og det viste sig også, at menneskerne dernede var enormt søde, hjælpsomme og motiverende at tale med. Faktisk gik jeg derfra med en nyfunden optimisme, der sagde mig, at jeg da nok skulle kunne finde mig et arbejde – no problemo!

Ikke den værste følelse i verden, faktisk! Nu er jeg så hjemme igen, og om lidt cykler Michael og jeg en tur til Østerbro. Han vil nemlig gerne have et eller andet nyt computerspil, og jeg vil se, om jeg kan få ham overtalt til også at spise en lille is! Det skal jo fejres, at sådan en begivenhedsrig torsdag er ved at være veloverstået, ikke sandt? Wish me luck ;-)

LIDT FRA GEMMERNE #2

Anden del af mit lille august-tilbageblik, får I her. Den dårlige samvittighed over udeblivende motivation til at foretage mig noget praktisk er ligesom blevet erstattet af en erkendelse og accept af, at det ikke bliver anderledes, og at det er okay. Det er skrevet d. 26. august.

Noget om sommerferiestemning og blomstrede bryster

4 uger. 28 dage er der gået, siden jeg afleverede den opgave, jeg venter på at få at vide, om er god nok. Jeg havde faktisk troet, at jeg på nuværende tidspunkt ville være utålmodig og nervøs, men det er jeg faktisk ikke. Jeg nyder bare, at jeg lidt endnu kan nyde godt af, at jeg endnu ikke kan kalde mig cand.mag sådan for alvor, for så kan jeg jo i virkeligheden ikke skrive det på mit CV endnu, og så kan jeg jo i princippet godt vente lidt med at se virkeligheden i øjnene. Ikke? I hvert fald indtil engang i næste uge, hvor jeg har mit første møde i a-kassen. Så langt, så godt!

I stedet for at stresse over alle de ting jeg kunne og burde fortage mig, har jeg besluttet mig for at embrace den sommerferiefølelse, der sidder i mig lige nu. Vejret er for en gangs skyld varmt og solrigt, og jeg  har tænkt mig, at den største bekymring, jeg kommer til at udsætte mig selv for i dag, bliver at vælge, hvilke køleskabsmagneter, jeg skal investere i, når jeg om lidt dribler ned og tjekker den nye Søstrene Grene-butik ud nede i Nørrebro Bycenter. Det skulle være lige til at overkomme, tænker jeg – især fordi jeg allerede har forelsket mig i en flot, lyserød én, så det er kun de to andre, der stadig er up in the air ;-)

Hele den sidste uge har jeg faktisk været rigtig god til at give min dårlige samvittighed fingeren, og skrue op for alt, der hedder sommerferiehygge. Jeg har fortæret op til flere is og flere kilo bland-selv-slik, alt imens jeg har slugt en helvedes masse afsnit af den der norske serie, SKAM, som alle snakker om (ja, jeg vil også gerne være Noora, omg!) og en god portion af Viaplays udvalg af drama- og krimifilm. Og for at det ikke skal være løgn, tilbragte jeg flere timer i Søndermarken i går – på langs, på et tæppe. Slet ikke værst! Dog resulterede det i nogle meget mærkelige tanlines, jeg ikke lige havde set komme…

Sagen er den, at jeg har en ret fin buksedragt med åben ryg, som er virkelig grim, hvis man bærer en bh indenunder. Derfor klikkede jeg for et par måneder siden en pakke nipple patches hjem fra ebay. Dem klaskede jeg så på brysterne i går og hoppede i min buksedragt. Efter nogle timer i solen, samt lidt forskellige andre gøremål rundt omkring i byen, kom jeg om aftenen hjem og tog de gode klistermærker af min krop, blot for at finde ud af, at de blomsterformede (!!!) nipple patches åbenbart er væsentligt mere UV-beskyttende end den meget tynde og luftige buksedragt, hvorfor jeg på en semi-solbrun krop havde en meget hvid blomst rundt om hver nipple. Haha!

Nok om det!

Konklusionen må være, at jeg har det ret fedt. Jeg hygger mig med lige præcis det, jeg har lyst til, og klemmer det sidste ud af den sommerferie, der kan slutte når som helst, hvorefter virkeligheden banker på døren. Det skal nok blive både spændende og udfordrende, men for nu vil jeg læne mig tilbage og nyde, at jeg i hvert fald i dag kan gøre, hvad der passer mig!

LIDT FRA GEMMERNE #1

Nok har jeg ikke været aktiv her på bloggen de sidste tre måneder, men det betyder altså ikke, at jeg ikke har fået forfattet noget om nogle af de overvejelser og tanker, jeg har gjort mig på det sidste. Så de næste par dage får I lige lidt tekst, som er skrevet i sidste måned, hvor jeg befandt mig i et slags limbo mellem det gamle og vante studieliv og den fagre nye verden som jobsøgende. Jeg valgte bare at kalde det for sommerferie. Det følgende skrev jeg d. 11. august – en lille uge før den Dyrehave-tur, jeg fortalte om i indlægget fra i går. Enjoy!

Hvor fanden blev tiden af?

Det er ingen hemmelighed, at jeg det seneste halve år har haft en hverdag præget af deadlines, læsning og skrivning i forbindelse med min specialeproces. Hele tiden har det været med d. 29. juli som mål, hvorefter jeg forestillede mig, at alt ville blive bedre. Jeg ville have al tid i hele verden til at ordne ting, som har været nedprioriterede de sidste mange måneder, så som rengøring og oprydning, måske lidt motion, samt mere interessante ting som at komme igang med at fotografere igen og hygge mig en masse. Altså at få styr på de mange løse ender.

I morgen er der gået to uger. Siden jeg afleverede mit speciale, og i princippet havde mulighed for at komme igang med nogle af de mange gøremål. Det er bare som om, at det ikke rigtigt er sket endnu. Jeg har da gjort lidt rent, ja, men derudover har jeg ikke rigtigt præsteret andet end at bruge lidt for mange penge og indtage uendelige mængder af bland-selv-slik. Ups. Det er blevet til sølle to ture i fitnesscenteret, og så har jeg da også malet et sommerhus. Men den der tornado af overskud og motivation, jeg havde forestillet mig, at jeg ville udvikle mig til sekundet efter, at specialet var ude af mine hænder, lader godt nok vente på sig.

Måske skyldes det, at jeg havde forestillet mig, at når jeg nu endelig havde ferie, ville jeg tulle rundt og få ordnet alting med et kæmpe smil i mit bedste sommerdress, mens solen skinnede og alt var godt. Det lader altså også vente på sig, skulle jeg hilse og sige. Det har stort set været gråvejr konstant de sidste to uger, og den slags hjælper altså ikke ligefrem på motivationen for sådan en solskinsjunkie som mig. Så det må blive min undskyldning for at have opført mig som verdens mest dovne sæk kartofler de sidste par uger. Tak, vejrguder. Forhåbentligt vender det hele i løbet af næste uge, hvor sommeren eftersigende skulle vende tilbage for en kort bemærkning.

Desværre forestiller jeg mig nærmere at spise en masse is, tilbringe mine eftermiddage på et tæppe i Dyrhaven og få arbejdet lidt på den tan, der grundet de sidste par ugers lidt for efterårslignende karakter, er ikke eksisterende på mit ligblege korpus. Det er altså ikke umiddelbart rengøring og fitness, der står øverst på listen, selv hvis vejret skulle arte sig lidt. Men hell, man kan da tage pæne billeder i Dyrhaven… Så langt så godt!